Da Peters tur kom, nægtede han helt at lade Kristus røre ved hans fødder. Han ville gladelig have taget Mesterens sted, og endog blive slave for hans skyld. Han udbrød: "Aldrig i evighed skal du tvætte mine fødder." Men Kristus sagde til ham, ligesom han sagde til Johannes, da han ikke vil døbe Jesus, "Lad det nu være sådan." Det som han ikke forstod på det tidspunkt, ville han bedre forstå senere. Han forvissede Peter: "Hvis jeg ikke tvætter dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Undtagen i dette tilfælde, betød denne tvætning renselse fra synd. Han sagde: "I er rene, dog ikke alle." Judas ville ikke renses ved anger, brødebetyngelse og bekendelse. Hans havde fået sin sidste chance. Jesus mærkede den skarpe sult i sit hjerte efter den sjæl. Hans sjæl fik en lignende byrde, som den da han græd over den fordømte by på Oliebjerget. I tårepinsel sagde han af hjerte: "Hvor kan jeg ofre dig?" "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne." Judas' havde forspildt sin sidste chance.