Den fattigere klasses enkle pæne klæder viser sig ofte i stærk modsætning til deres mere velhavende søstres drager, og denne forskel skaber også ofte en flovhedsfølelse fra de fattiges side af. Nogle prøver at efterligne deres søstre, og vil flæse og pjuske og trimme gode ting af underordnet kvalitet, og nærmer dem således i klædeform. Fattige piger, modtager kun to dollars om ugen for deres arbejde, vil bruge enhver cent på klæder ligesom andre som ikke er nød til at arbejde for deres underhold. Disse unge har intet at lægge i Guds forrådskammer; for deres lille beholdning tømmes for hurtigt. Udover det, bruges deres tid meget på at danne deres klæder så moderigtigt som deres søstres er, at de ikke har tid til at forbedre tankesindet, til at studere Guds ord, til bøn i det skjulte, eller til bedemødet. Tankesindet er helt optaget af at planlægge hvordan det skal se ud såvel som for deres søstre. I sidste ende ofres den fysiske, mentale og moralske sundhed. Dette er ikke det hele. Guds lykke og gunst lægges på modens alter.