Da Kristus var på jorden, pegede han på at liljerne åbnede deres blomsterknopper ved søbredden. Der voksede de, og banede sig vej gennem ukrudtet, afviste alt som ville fordærve deres skønhed, kun samlede sig det som ville hjælpe dem med at udvikle den skønne blomst. ”Se markens liljer, hvordan de vokser,” sagde Frelseren; ”de hverken arbejder eller spinder; og dog siger jeg jer, At endog ikke Salomon i al sin pragt var som en af disse.” Således prøvede Kristus at få os til at tænke på Guds kærlighed til Sine børn. ”Hvis Gud således klæder markens græs,” sagde Han, ”som står i dag, og i morgen kastes i ovnen, skal Han ikke meget hellere klæde jer, I lidentroende?”