”I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.” ”I ham bor hele guddomsfylden legemlig”, steg ned til vor verden, ydmygede sig selv ved at iklæde sin guddommelighed med menneskelighed, så han ved sin menneskelighed kan nå menneskeslægten. Når han omfavner menneskeslægten med sin menneskelige arm, griber han Guds trone med sin guddommelige arm, derved forenes menneskeheden med det guddommelige. Himlens majestæt, herlighedens Konge, steg ned på ydmyghedens sti skridt for skridt indtil han nåede de lavest mulige punkter menneskene kan erfare; og hvorfor? Da vil han kunne nå de allerlaveste hos menneskene, sunket i fornedrelsens dybeste dybder som de er, så han vil kunne ophøje dem til himlens højder. Han har lovet, ”Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” Undernes store under! Mennesket, en skabning af jorden; støv, ophøjet til universets Konges trone! Forunderlige kærlighed! En ubegribelig kærlighed der ikke kan beskrives!