Der skal ikke være nogen skjulte selskaber i vore menigheder. ”I er alle brødre.” Prædikantens arbejde er ligeså godt lægmedlemmets arbejde. Hjerte bør være bundet til hjerte. Lad alle presse sig fremad, skulder ved skulder. Er den sande Kristi efterfølger ikke åben for hans lære? Og skal alle ikke have en mulighed for at lære Kristi metoder ved praktisk erfaring? Hvorfor ikke igangsætte dem, besøge den syge og hjælpe på andre måder, og derved holde menigheden funktionsdygtig? Derved vil alle være i tæt kontakt med prædikantens planer, så at han kan trække på dem hvert øjeblik, og de vil kunne arbejde forstandigt med ham. Alle bør være medarbejdere sammen med Gud, og så kan prædikanten mærke at han har hjælpere han kan stole på. Prædikanten kan forhaste denne ønskværdige afslutning ved at vise at han har tillid til medarbejderne, og lade dem komme i gang.