Hverken konferensens embedsmand eller prædikanten er kaldet af Gud til at føje Guds mægtige mistillid idet de bruger den enkelte person, som betragtes som et værdigt menighedsmedlem. Denne såkaldte forsigtighed, forsinker næsten alle grene af Herrens værk. Gud kan og vil bruge dem som ikke har en grundig uddannelse i menneskenes skoler. Betvivler man, om hans magt kan gøre dette, så er det vantro; det er at begrænse den Almægtiges kraft hos Hvem intet er umuligt. Oh for mindre af denne uhellige og mistroiske forsigtighed! Den efterlader så mange gode ubrugte kræfter i menigheden; den lukker vejen til, så at Helligånden ikke kan bruge mennesker; den holder dem passive, som er villige og ivrige efter at arbejde i Kristi linjer; den afholder mange fra at gå ind i arbejdet, som ellers ville blive virkningsfulde medarbejdere hos Gud, hvis de fik en rimelig chance. Dem som vil være medarbejdere, som finder det nødvendigt med helligede medarbejdere i menigheden og i verden, bør søge efter styrke på de skjulte bedesteder. De bør gå ud for at arbejde, og Gud vil velsigne dem, og gøre dem til en velsignelse for andre. Disse medlemmer vil være til styrke og stabilitet for menigheden. Det er mangel på åndelig øvelse som gør menighedsmedlemmerne så svage og virkningsløse; men jeg spørger igen: hvem skal kritisere over den tilstand som tingene er i nu?