Gud har givet ”enhver sit arbejde.” Hvordan kan det så være at prædikanter og konferensembedsmænd ikke erkender dette faktum? Hvorfor påskønner de ikke den hjælp det enkelte menighedsmedlem kan give? Lad menighedsmedlemmerne være lysvågne. Lad dem gribe fat og hjælpe med at holde prædikanternes og medarbejdernes hænder oppe, fremskynde sagens interesser. Talenternes mål må ikke sammenlignes. Hvis et menneske udøver tro, og vandrer ydmygt med sin Gud, kan han have lille uddannelse, kan regnes for en svag mand, kan alligevel udfylde sin plads lige så godt som manden med den fineste uddannelse. Han som giver sig uforbeholdent til Helligåndens indflydelse er bedst kvalificeret til at gøre en god tjeneste for Mesteren. Gud vil inspirere mennesker, som ikke sidder i ansvarsbetyngede stillinger, til at arbejde for ham. Hvis prædikanter og mænd i myndighedsstillinger vil komme af vejen, og lade Helligånden bevæge lægbrødrenes sind, vil Gud lede dem, hvad de skal gøre for hans navns ære. Lad mennesker få frihed til at gennemføre det som Helligånden viser. Læg ikke snærende bånd på mennesker som Gud vil bruge. Hvis dem som nu sidder i ansvarsbetyngede stillinger, blev holdt ved et bestemt slags arbejde år efter år, ville deres talenter ikke udvikles, og de ville ikke være rustede til de stillinger de besidder; og alligevel anstrenger de sig ikke særligt for at prøve og udvikle deres talenter som er nye i troen.