Kvinder som vil hellige noget af deres tid til Herrens tjeneste bør sættes til at besøge de syge, se efter de unge, og sørge for de fattiges behov. De bør sættes til side til dette arbejde med bøn og håndspålæggelse. I nogle tilfælde vil de få brug for råd hos menighedens embedsmænd eller prædikanten; men hvis de er helligede kvinder, der fastholder en levende forbindelse med Gud, vil de være en kraft for menighedens gode. Det er et andet middel til at styrke og opbygge menigheden. Vi behøver at forgrene os i vore arbejdsmetoder. Ikke en hånd bør være bundet, ikke en sjæl være modløs, ikke en røst bør tysses ned; lad hver enkeltperson arbejde, i det skjulte eller offentligt, for at fremhjælpe dette store værk. Læg byrder på menighedens mænd og kvinder, så de må vokse med deres arbejde (fornuftsøvelser), og derved blive effektive agenter i Herrens hånd for at oplyse dem der sidder i mørke.