Da Kristus var på jorden, og deltog i en af jødernes højtider, på den sidste dag, af den store festdag, stod han og råbte: “Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!” Hans ømmeste øje så omkring skaren hvor alle var tilsyneladende glade og glædede sig; men han der læser hjertets hemmeligheder så at der var mange i festskaren der tørstede efter den fred, glæde og trøst som han alene kan give. De slukkede ikke deres tørst fra jordiske kilder, og hans stemme kunne af hele tempelskaren: “Jeg er kilden af levende vande. Hvis nogen tørster, så lad ham komme til mig og drikke.”