I Guds ord finder tankesindet de dybeste tanketemaer, den højeste stræben. Her kan vi have samfund med patriarker og profeter, og lytte til den Eviges stemme som han taler med mennesker. Her beskuer vi Himlens Majestæt, idet han ydmygede sig selv og blev vor stedfortræder og sikkerhed, for at egenhændig klare mørkets magter, og vinde sejr for vor skyld. Betragtes disse temaer ærbødigt kan de undgå at blødgøre, rense og forædle hjertet, og samtidig indgyde tankesindet ny styrke og livskraft.