Moderen tillades ofte straks før sin nedkomst at arbejde langt udover sin kræfter. Hendes byrder og bekymringer bliver sjældent formindskede, og de måneder, som for hende burde være en tid med hvile, bliver en tid med overan¬strengelse, sørgmodighed og tungsindighed. Ved at an¬strenge sig for meget berøver hun sit foster den næring, som naturen har tilvejebragt for det, og ved at ophede sit blod bliver barnets blod af en dårlig kvalitet. Således berøves barnet den livskraft og den legemlige og åndelige styrke, det burde erholde af sin mor. Faderen burde tænke på, hvorledes han kunne gøre moderen lykkelig. Han bør aldrig stige over hjemmets tærskel med et mørkt åsyn. Om han er rådvild, og noget er gået ham imod i hans forretning, bør han ikke, uden det er aldeles nødvendigt, besvære sin hustru dermed ved at spørge hende til råds. Hun har sine egne prøver og bekymringer at bære, og hun bør fritages for enhver ny bekymring, som kan undgås.