Uddannelsessystemet har i generationer været destruktivt for sundheden endog for at kunne overleve. Mange unge børn har gået i skole i fem timer hver dag, uden ordentlig ventilerede klasseværelser, ej heller tilstrækkeligt stor nok for elevernes velbefindende. Luften i sådanne klasseværelser bliver hurtig for giftig til at lungerne kan indånde det. Små børn, hvis ben og muskler ikke er stærke, og deres hjerner ikke er udviklede, er holdt indendørs til deres ulempe. Mange får kun en lille livskraft at begynde med. Indespærring i skolen fra dag til dag, gør dem nervøse og syge. De får små kroppe, på grund af nervesystemets udtrættede tilstand. Og hvis livets lampe går ud, indser forældre og lærere ikke at de har haft direkte indflydelse på at slukke livsgnisten. Når de står ved deres børns grave, ser de fortvivlede forældre på deres smertelige tab som Forsynets særlige tilskikkelse. Deres egen handlemåde har, i utilgivelig uvidenhed, ødelagt deres børns liv. Således er det bespottelse at anklage Forsynet for deres død. Gud ønsker at disse små skal leve og disciplineres, så de kan få nogle smukke karaktertræk, og ære ham i denne verden, og prise ham i den bedre verden. For at kunne følge mode og skik, har mange forældre ofret deres børns sundhed og liv.