Forældre og lærer som praler af at fuld kontrol over de børns sind og vilje som de har i varetægt, vil ophøjre med deres pral om de kunne udpege det fremtidige liv for disse børn, som sådan er underlagt tvang og i frygt. Disse er næsten helt uforberedt på at påtage sig livets hårde ansvar. Når disse unge ikke længere er under deres forældre og lærere, og tvinges til at tænke og handle selv, er de næsten sikre på at tage den forkerte kurs, og give efter for fristelsens kraft. De gør ikke dette liv til en succes. Og de samme mangler ses i deres religiøse liv. Kunne de unges instruktørere få resultatet af deres fejlslagne disciplin lagt ud for sig, ville de ændre deres handleplan når det gælder uddannelse af børn og unge. Den klasse af lærere som har nok i at få næsten fuldstændig kontrol over deres elevers vilje, er ikke de mest succesrige lærere, selvom det for en tid kan se godt ud.