Review and Herald 14/07 1891

Åndelig vækst, formålet med lejrmøder. – nr. 4

Lejrmøderne bør flyttes fra sted til sted, og ikke placeres ved den samme by eller stad for mere end to eller tre gange. De bør ledes på en sådan måde at der kan udrettes meget godt, og sandheden bringes ordentligt og repræsenteres af dem som tror den. Hvad der end manifesterer Herren Jesus Kristus for verden er lys. Der er mange ærlige sjæle som er i mørke; de har forvirrede ideer om hvad skriften lærer; og hvis Kristi lektier, bibelens sandheder, bringes for dem i deres enkelthed, vil de genkende lyset og fryde sig i dette. Deres forviklinger vil forsvinde for sandhedens lys som dug for morgensolen. Deres begreb om bibelsandhed vil udbrede sig, og Guds åbenbaring i Kristus vil komme til dem, vise dem dybden, bredden og højden i det guddommelige og åndelig mysterium som de ikke har kunne se før, som ikke kan forklares, men kun eksemplificeres i en Kristuslignende karakter. Verden kender ikke i sin visdom Gud; for visdommen blandt mennesker er ikke draget fra al lys og visdoms kilde. Verden kan ikke se den guddommelige sandheds skønhed, ynde, godhed og hellighed. Og for at mennesker skal komme til at forstå den, må der findes en vej, ad hvilken den kan nå ud til verden. Frelseren har bestemt menigheden til at være denne vej; for han har sagt: “I er verdens lys.” Kristi bekendende efterfølger er under den højtideligste ed, for at lade sit lys skinne, så Jesus må blive manifesteret for verden. Kristus har åbenbaret sig for os, for at vi skal åbenbare ham for andre.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.