Konferensformændene, menighedspræster bør give sig selv til folks åndelige interesse, og bør undskyldes fra al mekanisk arbejde, der har med lejrmødet at gøre. Prædikanter bør ikke udtrættes, men føle sig opfrisket og have et muntert sind; for dette er væsentligt for mødernes bedste. De bør være i stand til at sige glade og modige ord, og så den åndelige sandheds frø i de ærlige hjerters grobund, for at spire op og bære dyrebar frugt. Herren har ladet sit lys skinne over os så vi kan bringe det videre til andre. I er Guds medarbejdere. Der er mænd og kvinder som følger Frelseren efter det bedste lys de har, og lyset om den fremadskridende sandhed vil komme frem for disse ærlige sjæle. Nogle vil deres fødder bort fra sabbaten, og bevare deres loyalitet til Gud.