Gudsfrygtens standard er i almindelighed lav blandt bekendende kristne, og det er vanskeligt for den unge at modsætte sig indflydelsen. Masser af bekendende kristne har fjernet skillelinjen mellem dem og verden, og selvom de bekender at leve for Kristus, lever de i virkeligheden for verden. De ser ikke de fremragende himmelske ting, og kan derfor ikke elske dem rigtigt. De bekender at være kristne fordi det betragtes som fint, og der er intet kors til dem at bære; men deres religion pårvirker dem kun lidt fra verdslige fornøjelser. Nogle som bekender dette kan gå ind i balsalen, og forene sig med de fornøjelser det fører med sig. Andre kan ikke gå så langt ud; alligevel deltager de I fornøjelseselskaber, skovture, basarer, teateropvisning, og andre fornøjelsessteder; og den skarpeste øje vil ikke kunne opdage at et eneste kristendomsmærke hos disse religionsbekendere. Der er ikke forskel mellem deres udseende og de ikke-troendes. I samfundets nuværende tilstand, er det ikke en let opgave for forældre at betvinge deres børn, og instruere dem efter den rette bibelregel. De bliver ofte utålmodige, og ønsker at have deres egen måde, og gå og komme som det behager dem. Især fra ti til atten-års alderen, føler de ofte at det ikke skader at tage på skovture og andre samlinger af unge selskaber; alligevel ser kristne forældre faren. Forældre kender til deres børns særlige temperament, og kender indflydelsen disse ting har på deres sind, og holder dem borte fra disse opildende fornøjelser med ønske om deres frelse. Også når børnene selv vælger at forlade verdens fornøjelser, og blive Kristi disciple, må forældrenes arbejde ikke ophøre. De er netop begyndt at føre krig imod synd og det naturlige hjertes onder, og de behøver deres forældres råd og bevågenhed.