I fristelsens ørken, i Edens have, og på korset, slog vore Frelser våben med mørkets fyrste. Hans sår blev sejrstegnet for slægtens skyld. Da Kristus hang i pinsler på korset, da onde ånder glædede sig, og onde mænd overfusede, da blev hans hæl faktisk hugget af Satan. Men det der skete var at slangens hoved blev knust. ”Ved sin død gjorde Han ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen.” Dette afgjorde hovedoprørerens skæbne, og befæstede frelsesplanen. I døden vandt han sejr over dens magt, ved genopstandelsen, åbnede han gravenes porte for alle sine efterfølgere. I den sidste store strid, ser vi den opfyldte profeti: ”Hun skal knuse dit hoved; og du skal hugge hendes hæl.”