Gud siger: "Jeg sætter fjendskab ." Denne fjendskab har vi ikke af naturen, men den skabes på overnaturlig vis. Da mennesket syndede, blev det af naturen ondt, og det sympatiserede med Satan i stedet for at være i strid med ham. Det lykkes for den stolte oprører at forføre vore første forældre, ligesom han havde forført englene, regnede med at sikre sig deres troskab og samarbejde i alle sine anslag mod det himmelske styre . Der var ingen fjendskab mellem ham selv og de faldne engle. Uanset hvilken disharmoni der måtte være mellem dem, var alle forenet med stålbånd, i deres modstand imod Gud. Men da Satan hørte, at kvindens sæd skulle knuse slangens hoved, vidste han, at skønt det var lykkedes ham at fordærve menneskets natur, og påtog på sig selv, ville Gud dog på en eller anden gådefuld måde gengive mennesket dets tabte kraft og sætte det i stand til at modstå og overvinde sin sejrherre.