Kristus er guddommens hemmelighed, og Gud forlanger en ydmyg tillid til ham, hvis guddommelige hjælp er lovet alle. Menigheden i Korinth satte frygt for Kristus først, det sidste og det bedste af alt. De var bange for at fornærme jøderne og de lærte hedninge, og de blev svage. Paulus erklærede for dem at han ikke kommer til dem lokkende ord af menneskers visdom, men i Åndens og kraftens demonstration, så deres tro ikke står i menneskers visdom, men i Guds kraft. ”Dog,” sagde han, ”visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt.” "Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, »den, der roser sig, skal rose sig i Herren.”