Konkluderet
Kristus er vort eksempel. I hans lov på jorden modstod han fjendens fristelser, for han blev fristet på alle måder som vi, dog uden synd. Ingen vil nogen sinde kunne påkalde sig det som Jesus udstod. Ingen vil nogensinde kunne få anledning til at råbe: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Jesus udstod skjulet fra sin faders ansigt, så Gud aldrig skal forlade jordens børn, medmindre de vender sig fra ham med fuldt overlæg. I lyset af Golgatas kors, spørger jeg om I ikke kan se hvorfor overtræderen ikke kan undgå straffen for at bryde loven. Døden er syndens løn, og loven kan ikke ændres det mindste, for at skabe udvej for dens overtræder, for at bevise lovens uforanderlighed. Men Jesus bar lovens straf, og smagte døden for ethvert menneske. En graven kunne ikke holde på ham. Tre dage efter hans korsfæstelse, delte himlens mægtige engle mørket fra deres spor, og rullede stenen fra graven. Regeringens segl var brudt, og romerske vagter som var sat der for at holde graven fri for forstyrrelser, så disciplene ikke kunne komme og stjæle Jesu legeme, de faldt til jorden som døde. Herrens engel viste sig, hvis ansigtsudtryk var som lys, og hans klædning var hvis som sne, af frygt for ham skælvede vogterne og blev som døde mænd. Kristus kom ud fra graven, som en mægtig sejrherrer over døden og graven, og han steg op til det høje, for at gå i forbøn for os som en nødig og trofast ypperstepræst, som berøres med følelse for vore svagheder.