Mange, til hvem Gud har betroet midler til at velsigne menneskeheden med, har ladet det blive en snare for dem, i stedet for at blive en velsignelse for dem selv og andre. Kan det være, at den formue, som Gud har givet til dig, skal blive tilladt at blive en snublesten? Vil du lade hans betroede midler, som er blevet givet til dig til at handle med, holde dig borte fra Guds arbejde? Vil du tillade, at den tillid, Gud har vist dig som sin trofaste tjener, tjener til at formindske din indflydelse og brugbarhed ved at holde dig fra at samarbejde med Gud? Vil du tillade dig at blive tilbage hjemme for at beholde midlerne, Gud har betroet dig til at sætte i banken i Himlen? Du kan anføre som undskyldning, at der intet er at gøre, for der er alt at gøre! Vil du være tilfreds med at nyde dit hjems behageligheder og ikke prøve at fortælle sjæle, der er ved at gå fortabt, hvordan de kan opnå de boliger, som Kristus er gået bort for at berede til dem, der elsker ham? Vil du ikke ofre det, du har, for at andre kan få en udødelig arv?