"Vi takker Gud af hele vort hjerte fordi vi har dette budskab som er sandheden for denne tid. Budskabet om at Kristus er vor retfærdighed, har bragt befrielse til mange, mange sjæle, og Gud siger til sit folk: Gå fremover! Budskabet til Laodikea menigheden passer på vor nuværende stilling. Hvor tydelig er ikke deres tilstand skildret som tror at de har hele sandheden, som er stolte af deres kendskab til Guds ord, mens dets helliggørende kraft ikke har fået virke i deres liv. Guds kærligheds inderlighed mangler i deres hjerter, men det er denne kærlighedens inderlige varme som gør Guds folk til verdens lys. Det sandfærdige vidne siger om en kold, livløs kristen menighed: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken er varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund" (Åb 3,15-16). Læg mærke til det som følger: "Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig." (vers 17). Her bliver der fremstillet et folk som er stolt af deres åndelige kundskab og deres forret. Men de har ikke været taknemmelige for de ufortjente velsignelser Gud har givet dem. De har været fulde af oprør og utaknemmelighed, og de har glemt Gud. Han har alligevel hele tiden behandlet dem som en kærlig og tilgivende far behandler sin utaknemlige og egenrådige søn. De har stået hans nåde imod, de har misbrugt de privilegier han har givet dem, de har sagt nej til de muligheder han åbnede for dem, og de har ladet sig nøje med at synke ned i en lad selvtilfredshed, skammelig utaknemmelighed, tomt formvæsen og hyklerisk falskhed. Med farisæisk stolthed har de snakket, indtil der blev sagt om dem: Du siger at du er rig og har overflod og mangler ingen ting.