Vi undersøgte så alvorligt at skriften ikke skulle fordrejes til at passe noget menneskes mening. Vi prøvede at gøre vore forskelligheder så små så mulige ved ikke at dvæle ved punkter af mindre betydning, på hvilke der var varierende meninger. Men hver sjæls byrde var at skabe betingelser blandt brødrene som ville svare Kristi bøn at hans disciple må blive ét som han og Faderen er ét. Nogle gange ville en eller to af brødrene hårdnakket sætte sig imod det fremførte synspunkt og ville handle ud fra hjertets naturlige følelser; men når denne tilbøjelighed viste sig, så indstillede vi vores udforskning og udsatte vores møde, så enhver enkelt kunne få en anledning til at gå til Gud i bøn og uden at tale med andre, studere det delte synspunkt, spørge efter lys fra himlen. Med venskabelige udtryk delte vi os, for at mødes hurtigt igen til videre udforskning. Nogle gange kom Guds kraft over os på en tydelig måde og når klart lys åbenbarede sandhedens synspunkter, måtte vi græde og glæde os sammen. Vi elskede Jesus; vi elskede hverandre.