Da Gud kaldte på Moses til at komme op på bjerget, var det seks dage før han blev modtaget i skyet, i Guds direkte nærværelse. Toppen af bjerget var helt glødende af Guds herlighed. Og selvom Israels børn kunne se denne herlighed, var deres vantro alligevel så naturlig for dem at de begyndte at knurre med utilfredshed fordi Moses var væk. Selv om Guds herlighed tilkendegav hans hellige tilstedeværelse på bjerget og deres leder var i nær samtale med Gud, burde de have helliget sig selv ved nøje hjerteransagelse, ydmygelse og gudsfrygt. Gud havde ladet Aron og Hur tage Moses' plads. Under hans fravær skulle folket rådføre sig med disse Guds bestemte mænd.