Kun nogle få uger var gået siden de havde gjort en højtidelig pagt med Gud om at adlyde hans røst. De havde lyttet til Guds lovord, som blev udtalt på en ærefrygtindgydende måde fra Sinajs bjerg, midt i torden og lyn og jordskælv. De havde hørt erklæringen fra Guds egne læber: »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine bud!”