Vi lejede værelser på et hotel i Kanton og følte, at vi havde meget at være taknemmelige for. Vort liv var blevet sparet gennem mange farer. Efter sabbaten søgte vi at få hest og vogn, som kunne bringe os til Williamsport. Hotelejeren lovede at køre for os om mandagen, i fald vejene var fremkommelige. Williamsport ligger fyrre engelske mil fra Kanton. Men allerede søndag morgen sagde han til os, at det ville være den største dårskab at forsøge på at komme til Williamsport, før vejene var blevet istandgjorte. Det blev rapporteret at vejen mange steder var så udskyllet, at kun dybe render var tilbage, og andre steder var den fyldt op med murbrokker fra floden. Alle broerne, både små og store, var borte. Br. Rockwell fra Roaring Branch kom imidlertid med heste og vogn og hentede os til sit hjem, ti mil fra Kanton. I Roaring Branch har vi en lille menighed, og da brødrene og søstrene her var blevet forhindrede i at rejse til lejrmødet på grund af oversvømmelsen, ønskede de, at jeg skulle tale til dem tirsdag aften. Det var os under disse omstændigheder særdeles kært at møde sjæle med samme dyrebare tro som vi.