Medens man gjorde disse forberedelser til at sætte os over, gik vi ud for at se på den hjemsøgte landsby. De, som aldrig havde været vidne til en sådan scene, kunne næppe tænke sig den. Stormfloden havde anrettet en frygtelig ødelæggelse. Huse, gærder, træer og genstande af alle mulige slags var kastet sammen til en eneste masse i dalen. Broer var bortrevne, veje bortskyllede, jernbanespor oprevne. Et hus blev udpeget for mig som en gang det smukkeste i byen; men nu var de rige, veldyrkede agre omkring det skjult af sand og oprevne træer. På det sted, hvor jeg stod, var sandlaget tre tommer tykt over det fremspirende korn. Den ødelæggelse, jeg her så, er det over min evne at beskrive.