Review and Herald 30/07 1889

Oplevelse på vej fra Battle Creek til Williamsport.

Efter tre timers forløb var flåden færdig og en båd skaffet til veje. Et tov blev bundet til flåden, hvorpå vognen var sat, og den blev halet over til den anden side af to mænd, som var roet over. Skælvende af frygt så vi den første hest svømme over; for undertiden syntes vandet at slå helt sammen over den. Da den skulle søge at stige op på bredden, kæmpede den så voldsomt med bølgerne, at den gled ud af det tov, som skulle lede den, og da bredden var meget stejl, ja næsten hvælvede sig over, fordi vandet havde skåret sig ind under, syntes det meget vanskeligt for den at få fodfæste. Det lykkedes den dog omsider at komme op. Den anden hest var større og roligere, og da en øvet rytter svømmede over med den, var det mindre vanskeligt for den at komme op. Da det ædle dyr steg op af vandet, kunne jeg ikke undlade at prise Gud højt, medens jeg græd som et barn. Vi blev nu roet over i en båd og snart sad vi atter i vognen på vejen til Williamsport.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.