I was enabled by the aid of the Holy Spirit to speak with clearness and power. At the close of my discourse, I felt impressed by the Spirit of God to extend an invitation for all those to come forward who desired to give themselves fully to the Lord. Those who felt the need of the prayers of the servants of God were invited to make it manifest. About thirty came forward. Among these were the wives of the brethren A., who for the first time made manifest their desire to come near to God. My heart was filled with unspeakable gratitude because of the movement made by these two women. I could then see why I was so earnestly moved to make this invitation. At first I had hesitated, wondering if it were best to do so when my son and I were the only ones whom I could see who would give us any help on that occasion. But as though some one had spoken to me, the thought passed through my mind, "Cannot you trust in the Lord?" I said, "I will, Lord." Although my son was much surprised that I should make such a call on this occasion, he was equal to the emergency. I never heard him speak with greater power or deeper feeling than at that time. He called upon brethren Faulkhead and Salisbury to come forward, and we knelt in prayer. My son took the lead, and the Lord surely indited his petition; for he seemed to pray as though in the presence of God. Brethren Faulkhead and Salisbury also presented fervent petitions, and then the Lord gave me a voice to pray. I remembered the sisters A., who, for the first time, were taking a public stand for the truth. The Holy Spirit was in the meeting, and many were stirred by its deep movings.


Review and Herald 30/07 1895

Interessant erfaring i Australien.

Den Hellige Ånd satte mig i stand til at tale tydeligt og klart og med kraft. Ved slutningen af talen følte jeg mig tilskyndet af Den Hellige Ånd til at bede dem komme frem som ønsker at overgive sig helt til Herren. De som ønsker forbøn, blev bedt om at give det til kende og omkring tredive personer kom frem. Blandt dem var hustruerne til brødrene F og det var første gang de havde vist nogen interesse for at komme Gud nærmere. Mit hjerte var fyldt af ubeskrivelig taknemmelighed da jeg så at disse to kvinder kom frem. Jeg forstod da hvorfor jeg var blevet så stærkt tilskyndet til at komme med denne appel. Jeg havde først tænkt at det var bedst at lade det være, for min søn og jeg var de eneste som kunne tage ledelsen ved denne anledning. Men det var som om nogen havde talt til mig og da kom denne tanke: "Har du ingen tillid til Herren?" Jeg sagde: "Det har jeg, Herre." Og skønt min søn blev meget overrasket over at jeg skulle komme med en sådan appel ved denne anledning, mestrede han situationen. Jeg har aldrig hørt ham tale med større kraft og inderlighed end den gang. Han bad brødrene Faulkhead og Salisbury komme frem og vi bøjede os alle. Min søn tog ledelsen og Herren må i sandhed have inspireret hans bøn, for han bad som om han var i Guds nærhed. Brødrene Faulkead og Salisbury bad også inderligt og jeg havde selv stemme nok til at tage del i bønnen. Jeg bad for søstrene F som for første gang offentligt sluttede sig til os. Den Hellige Ånd var med os i dette møde og mange blev dybt grebet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.