I will tell you a little more definitely about the situation of these A. brothers and their wives. Brother Somerville was the first one who interested these men in the truth. He requested the help of brother Starr in giving them Bible readings, and through these influences they were led to come upon the Brighton campground. They were delighted with the cotton city, and decided to have a tent for their families, and thus be able to receive the benefit of the meetings. The wives could be on the grounds whenever they chose, but the husbands could only attend the meetings when their business permitted. But they did this, placing themselves in the channel of light where the heavenly current could flow to their souls. They were converted and baptized. From that time they closed their music store on the Sabbath. The father was very much troubled over their course, for they not only refused to do business themselves, but would not allow him to open their music store to do business on the Sabbath himself. It was a very trying experience for them, but through the help of the Lord the matter was adjusted, and the brothers went on with their business without leaving the truth. They had to suffer the affliction of opposition from father and mother and relatives. The mother of one of the sisters who has now taken her position on the truth, has been a most bitter opposer, and has threatened that if her daughter did become a Sabbath-keeper, she would not allow her to enter her home; for the mother would look upon her as a disgrace to the family. Mrs. A. had often made the statement that she would never join the Seventh-day Adventists. She had been brought up in the Presbyterian Church, and had been educated to think that it was very improper for women to speak in meeting, and that for a woman to preach was altogether beyond the bounds of propriety. She enjoyed hearing Elders Daniells and Corliss, and thought them very clever speakers, but she would not listen to a woman's preaching. Her husband had prayed that God would so arrange matters that she might be converted under the ministry of sister White. When I made the appeal, and urged those to come forward who felt their need of drawing nearer to God, to the surprise of all, these sisters came forward. The sister who had lost her little one, said that she was determined that she would not move forward, but the Spirit of the Lord so forcibly impressed her mind that she dared not refuse. When the brethren A. saw their wives going forward, they said they felt like leaping and praising God. They could hardly believe their own eyes. These men have proved God's promise true; for in asking they have received, and their faith has been greatly increased in him who has made every promise sure in Jesus Christ.


Review and Herald 30/07 1895

Interessant erfaring i Australien.

Jeg vil sige lidt mere konkret om disse A. brødre og deres hustruer. Bror Somerville var den første som interesserede disse mennesker for sandheden. Han spurgte efter bror Starrs hjælp til at give dem Bibellæsninger, og gennem denne påvirkning blev det ledt til at komme til Brighton lejrpladsen. De var henrykte over bomuldsbyen, og besluttede for at få et telt til deres familier, og derved i kunne få gavn af møderne. Hustruerne kunne være på stedet hvornår de valgte det, men mændene kunne kun deltage i møderne når deres forretninger tillod det. Men det gjorde de, satte sig selv i lysets kanal hvor den himmelske strøm kunne flyde til deres sjæle. De blev omvendte og døbte. Fra det tidspunkt lukkede de deres musikforretning på sabbaten. Faderen var meget fortørnet over deres handlemåde, for de nægte ikke blot selv at gøre forretninger, men ville heller ikke tillade ham at åbne deres musikbutik og gøre forretninger på sabbaten. Det var en meget prøvende erfaring for dem, men ved Herrens hjælp gik sagen i orden, og brødrene fortsatte deres forretning uden at forlade sandheden. De måtte lide under deres faders, moders og slægtninges modstand. Moderen til en af de to som nu havde taget sit standpunkt, havde været en forbitret modstander. Hun havde sagt at hvis hendes datter begyndte at holde sabbatten, skulle hun ikke få lov til at komme i hendes hus mere, for så ville hun være en skamplet for hele familien. Fru A havde ofte udtalt at hun ikke kunne tænke sig at blive syvenedags-adventist. Hun var vokset op i den Presbyterianske kirke og havde vænnet sig til at se på det som meget upassende for en kvinde at tale i forsamlingen. At en kvinde skulle kunne holde en prædiken, var helt utænkeligt. Hun kunne lide at høre Daniells og Corliss og syntes at de var dygtige talere, men hun ønskede ikke at høre en kvinde prædike. Hendes mand havde bedt Gud om at hun måtte blive omvendt ved søster Whites forkyndelse. Da jeg kom med appellen og bad dem som ønskede at overgive sig til Herren om at komme frem, blev alle forbavsede over at se de to søstre efterkomme opfordringen. Den søster som havde mistet sit barn, sagde at hun var bestemt på ikke at gå frem. Men Herrens Ånd havde talt så indtrængende til hende at hun ikke magtede at modstå kaldet. Da brødrene A. så at deres hustruer gik fremad, sagde de at de mærkede det som en lettelse og priste Gud. De kunne knapt nok tro deres egne øjne. Disse mennesker havde bevist Guds løfter som sande; for ved at bede havde de modtaget, og deres tro havde vokset meget på ham har gjort alle løfter sikre i Jesus Kristus.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.