Et arbejde ligger foran os med at undertrykke stolthed og forfængelighed og søge et sted i vore hjerter, og gennem anger og tro bringe os selv i fortroligt forhold og hellig samtale med Jesus Kristus. Vi må ikke vige tilbage for den dybe ydmygelse og fornedrelse, som Guds Søn underkastede sig for at kunne løfte os op fra syndens fornedrelse og trældom og give os sæde ved sin højre hånd. Vi må skjule vort eget jeg i Jesus Kristus og lade ham vise sig i vor tale og vort væsen som den eneste, der er helt fuldendt og den herligste blandt ti tusinder! Vort liv og vor optræden vil vidne om, hvor højt vi skatter Kristus og den frelse, han har udviklet for os til en så stor pris for ham selv. Når vi bestandig ser hen til ham, der er gennemboret for vore synder og tynget af vore smerter, da får vi kraft til at ligne ham. Vi skal i et villigt og lykkeligt fangenskab lænke os til Jesus Kristus. Det er på høje tid, at vi helliger de få kostbare timer, der er tilbage af vor prøvetid, til at tvætte vor karakters klædebon og gøre den hvid i Lammets blod, så at vi kan være blandt den hvidklædte skare, som skal stå omkring den store hvide trone.