De unge såvel som de der er ældre, vil pålægges at give en begrundelse for deres håb. Men sindet, som Gud har indrettet til de bedre ting, som er formet til at tjene ham fuldstændig, får ofte lov til at strejfe formålløst rundt, eller dvæle ved ting der ikke har nogen virkelig betydning. Det kunne være oplært til at grib den kristne håbs sande fundament; dets kræfter bruges på romanlæsninger, klæder og modeshow, stolthed og forfængelighed. Dem som lader sig adsprede af tomme eventyrer giver fantasien næring, men sindet ledes direkte fra Gud. Interessen udslettes med hans dyrebare ord, som er givet os som vejledning for vore fødder igennem denne mørke verdens farer. |