Review and Herald 8/08 1878

En appel til prædikanter

Bed uden ophør. I er en smag af liv til liv, eller af død til død. I har en forfærdelig ansvarsbetynget stilling. Jeg beder jer indstændigt at genløse tiden. Kom meget nær til Gud i bøn og I vil være som et træ der plantes ved vandenes flod, hvis blade altid er grønne, og hvis frugt viser sig i rette stund. Kristi tjenere, I behøver guddommelig kraft, som Gud er villig til at give jer uden knaphed, når grundtegningen hviler på ham. Gå kun til Gud, og tag ham på hans ord, og lad jeres gerninger understøttes af levende tro på hans løfter. Gud forlanger ikke velformulerede bønner og logisk tænkemåde af jer; men kun et ydmygt og brødebetynget hjerte, klar og villig til at lære af ham. Den bedende prædikanttjener, som har levende tro, vil have de tilsvarende gerninger, og store resultater vil følge med hans arbejde, på trods af jordens og helvedes kombinerede forhindringer.
”Oprejs til et højt arbejde og hellig kærlighed,
  Og så skal du kende en engels lykke;
Skal velsigne jorden; medens verden der oppe,
  Det gode skal begynde, ved jer skal flyde ud
  Hos mange en udskydende strøm, og bredere vækst
Det frø som i disse få og flygtige timer
  Dine hænder sår bredt og ubekymret,
Skal dække din grav med uvisnelige blomster
Og give guddommelige frugter i himmelens udødelige kamre.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.