Miriams og Arons lærte af bitter erfaring , at Gud ikke vil betragte dem, som formaster sig mod hans godhed, med velvilje. Dette gælder særlig for dem, som han placerer på ansvarsfulde poster. Herren håndterer denne synd som en alvorlig sag, for han bliver altid bedrøvet når formastelige sjæle vover at tale imod hans udvalgte agenter for at tilfredsstille deres egne vanhellige impulser. Miriam og Aron tænkte at Moses havde gjort en fejl, da han tog en ætiopisk kvinde til hustru, og de blev forrådt til at føle misundelse og jalousi. De havde fuldstændig malplacerede følelser imod ham. Moses bar en tung, ansvarsfuld byrde, og Herren havde anvist Miriam og Aron til at hjælpe ham. Men i steder for at gøre dette, gjorde de hans byrder endnu tungere at bære. ”Har Herren virkelig kun talt ved Moses?” sagde de. ”Har han ikke også talt ved os?”. ”Og Gud hørte det”. Gud var tilstede medens overtræderne tænkte, at Ham langt borte, og han svarede Aron og Miriam som om de havde stillet sig op imod Ham. Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud. Men HERREN steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud. Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme. Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus; med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer HERRENs Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?" Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort. Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk. Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Dårskab begik! Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt fortæret, når det kommer ud af Moders Liv!" Moses råbte da til HERREN og sagde: "Ak, gør hende dog rask igen!". Og Herren helede hende. Den samme frelser sagde hundrede af år senere til den spedalske, ”Jeg vil, bliv ren”, og fjernede spedalskheden. Men Miriam havde ført an i dette onde værk. Hendes synd var slem i Guds øjne, og Han beordrede, at hun skulle blive uden for lejren i 7 dage. Gud havde åbenbaret sandheden ved sin Ånd for Aron og Miriam. Han havde givet dem fornuft og havde plantet troens element i deres hjerter, men fordi deres ønsker var blevet sat til side, tog de fjendens parti. Og Gud straffede dem for deres surmuleri og beklagelser.