I kong Uzzias tilfælde åbenbares det hvordan Gud vil straffe formastelsens synd. Om denne konge viser det inspirerede ord følgende : ”Uzzija var seksten år gammel, da han blev konge, og han herskede tooghalvtredsindstyve år i Jerusalem... Og han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, ganske som hans fader Amazja; Og han blev ved med at søge Gud, så længe Zekarja, der havde undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og så længe han søgte Herren, gav Gud ham lykke.... Men da han blev mægtig, blev hans hjerte overmodigt, så han gjorde, hvad fordærveligt var; han handlede troløst mod Herren sin Gud, idet han gik ind i Herrens helligdom for at brænde røgelse på røgelsesalteret. Præsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af Herrens præster, modige mænd. Og de trådte frem for kong Uzzija og sagde til ham: ”At ofre Herrens røgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons sønner, præsterne, som er helliget til at ofre røgelse; gå ud af helligdommen, thi du handlet troløst, og det tjener dig ikke til ære for Herren din Gud”.