Jeg hørte tidligere en velhavende landmand beskrive en fattig enkes situation der boede i nærheden af ham. Han begræd hendes trange kår, og sagde da: ”Jeg ved ikke hvordan hun kan komme igennem den kolde vinter. Nu har hun ikke så lang tid dertil.” Disse har glemt Kristi arbejde, og siger ved deres handlinger: ”Nej Herre, vi kan ikke drikke af selvfornægtelsens, ydmygelsens og opofrelsens bæger, eller vi kan døbes med den lidende dåb du blev døbt med. Vi kan ikke leve for andres skyld. Vi må sørge for os selv.”