Iført menneskeligt kød steg Guds Søn ned på det trin, hvor de stod, som han ønskede at frelse. Der var ingen svig eller synd hos ham; han var altid ren og ubesmittet. Og dog påtog han sig vor skyldige natur. Idet han iførte sin guddommelighed det menneskelige, for at han kunne færdes iblandt faldne mennesker, søgte han at frikøbe for menneskene det, som Adam ved sin ulydighed havde tabt både for sig selv og verden. I sin egen karakter åbenbarede Jesus Guds karakter for verden. Han behagede ikke sig selv, men gik omkring og gjorde godt. Hele hans liv i over 30 år var et liv i ren uegennyttig godgørenhed.