I sin undervisning sammenlignede Kristus sine disciple med ting, som var dem særdeles bekendte. Han sammenlignede dem med salt og med lys. "I er jordens salt," sagde han, "I er verdens lys." Disse ord blev talt til nogle få, ydmyge fiskere. Der var præster og rabbinere iblandt tilhørerne, men det var ikke dem, der blev talt til. Med al deres lærdom, med al deres formodede indsigt i lovens mysterier, med alle deres krav på at kende Gud afslørede de kun, at de ikke kendte ham, Til disse ledende mænd var Guds gåder blevet betroet, men Kristus erklærede dem for at være farlige lærere. Han sagde til dem, "I lærer menneskebud som læresætninger. I tager fejl, fordi I hverken kender skrifterne eller guds kraft." Så vendte ham sig fra disse mænd til de ydmyge fiskere og sagde til dem: "I er jorden salt."