Når menigheden kommer til at forstå sit forhold til verden, vil der blive gjort aktivt personligt arbejde. Som et folk er vi ansvarlige for de sjæle, som går til grunde uden Kristus. Hver sjæl, som er forenet med Kristus, skulle være en levende, aktiv budbærer, der går hans ærinde. Han burde være en frelsende magt i en verden, der er ved at gå til grunde. Sjæle råber "Send os hjælp. Vi tørster efter frelsens vande. Vi sulter efter livets brød. Vil vore menighedsmedlemmer selv spise livets brød og ingen byrde føle for at bære sandheden til dem, der sidder i vildfarelsens mørke? Har Kristi efterfølgere ingen ide om den uendelige pris, som er betalt som løsesum for disse sjæle i Satans magt? Der er brug for en stærk og forenet indflydelse for at samarbejde med hærføreren for vor frelse, idet han tager byttet fra fjenden og gør kvinder og mænd frie i Kristus. Skal vi ikke, hver eneste en af os, opflamme hinanden til at arbejde for faldne mennesker? Bed alvorligt og forenet, udholdende om åndelig styrke. Nådens og kundskabens kildevæld flyder hele tiden. Den er uudtømmelig. Der er fra denne rigelige fylde, at vi bliver forsynet.