Udbredelsen af Guds sandhed er ikke begrænset til nogle få ordinerede prædikanter. Sandheden skal spredes af alle, som gør krav på at være Kristi disciple. Der må sås ved alle vande. Der er en fare dog dem, der kun gør lidt eller intet for Kristus. Guds nåde vil ikke længe give i den sjæl, der forbliver tavs, efter at han har haft stor privilegier og lejlighed. En sådan vil snart opdage, at han intet har at sige. Hvis menighedsmedlemmer ville blive klar over, hvad der har været krævet af dem og stadig bliver krævet, ville de fornægte sig selv. De ville tage deres kors op. De ville prøve at frelse de sjæle,der er ved at omkomme. De ville gå fremad med gråd, idet der har dyrebar sæd i kærlighed, for at de kunne komme igen med glæde og bringe deres sorg med sig.