Vi ønsker at kende sandheden i alle ting, og vi må søge efter den som efter skjulte skatte. Vi møder opdigtede historier alle vegne, og mennesker vælger at tro dem hellere end at tro på sandheden, fordi det koster selvopofrelse at følge sandheden. Selvet må fornægtes og korsfæstes. Men Satan viser en lettere vej ved at afskaffe Guds lov. Når Gud overlader et menneske til at følge sine egne indskydelser, er det den mørkeste time i det menneskes liv. For et egenkært og ulydigt barn, overlades til sin egen handlemåde, og følge sit eget sindelags lyster, og samle mørke skyer over Guds domme omkring ham, som en frygtelig ting. Men Satan har sine agenter som er for stolte til at angre, og som hele tiden arbejder på at nedbryde Jehovas sag og træde den under deres fødder. Hvilken sorgens og fortvivlelsens dag når disse møder deres gerninger med alle dens betyngede resultater! Sjæle som kan være frelst til Jesus Kristus er gået tabt gennem deres lære og indflydelse. Kristus døde for dem så de kan få liv. Han åbnede vejen op for dem, hvorved de gennem hans fortjeneste, kan holde Guds lov. Kristus siger: "Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke." Hvor meget arbejder mennesker ikke for at lukke den dør; men de kan det ikke. Johannes vidnesbyrd er: "Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel." Under nådestolen, inden i arken var de to stentavler, med Jehovas lov. Guds trofaste så lyset skinne frem fra loven, der blev givet til verden. Og nu er Satans intense aktivitet at lukke den lysets dør; men Jesus siger at intet menneske kan lukke den. Mennesker vil vende sig fra lyset, og undsige sig det og foragte det, men det skinner stadig frem i klare og tydelige stråler til glæde og velsignelse for alle som vil se det.