En af Satans mest succesrige bedrag er at få mennesker til at hævde at de er helliggjort, medens de samtidig lever i ulydighed mod Guds bud. Disse beskrev Jesus som dem der vil sige: "Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?" Ja, dem som hævder at være helliggjorte har en stor del at sige, at blive frelst i Jesus blod; men deres helliggørelse er ikke gennem sandheden sådan som den er i Jesus. Skønt de hævder at tro på ham, og tilsyneladende gøre forunde lige gerninger i hans navn, ignorerer de hans faders lov, og tjener som den store sjælefjendes agenter at frembære det arbejde han begyndte i Eden, at komme med besnærende undskyldninger for at ikke adlyde Gud ubetinget. Det de gør at lede mennesker til at vanære Gud og ignorere hans lov, vil en dag åbne sig op for dem, med dens sande resultater. Betingelserne for evigt liv skal gøres så tydelige i Guds ord at ingen behøver at fejle, medmindre de vælger vildfarelse frem for sandhed, fordi deres uhellige sjæle elsker mørke frem for lys. Den lovlydige som kom til Kristus med spørgsmålet: "Mester hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" var ment til at fange Kristus; men Jesus lagde problemet tilbage på den lovlydige. "Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?" Han svarede og sagde: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv." Da sagde Kristus: "Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve." Disse ord møder den enkelte sag hos alle. Er vi villige til at gå ind på alle betingelser? Vil vi adlyde Gud og holde hans bud? Vil vi være ordets gøre ikke kun dets hørere? Guds lov er lige så uforanderlig som hans karakter. Uanset hvad mennesker siger eller sætter ud af kraft, ændrer det ikke ved lovens krav, eller fritager dem fra at de skal adlyde.