Disse bekendende kristne læser martyernes lidelser, tårer løber ned af deres kinder. De undres over om mennesker nogen sinde kan være så forhærdede at der udvises en så umenneskelig grusomhed mod deres medmennesker, medens de samtidig holder deres medmennesker i slaveri. Og dette er ikke det hele. De bryder naturens bånd der fra dag til dag knuger deres medmennesker. De kan påføre den mest umenneskelige totur med ubarmhjertig grusomhed, som lige så godt kan sammenlignes med den grusomhed papisterne og hedningene udøvede over Kristi efterfølgere. Det vil være tåleligere for hedningene og papisterne under eksekveringen af Guds doms dag end for sådanne mennesker. Råbene og lidelserne fra de fortrykte har nået himlen, og englene står forbavset ved hårdhjertede, usigelige, forpinte mennesker i sin Skabers billede på grund af sine medmennesker. Disses navne står skrevet i blodet, tegnet over med striber og svømmer i forpinte og brændende lidelsestårer. Guds vrede vil ikke ophøre før han har fået lysets land til at drikke drag af Hans vredes bæger.