Der er intet, der svækker menigheden så meget som stolthed og lidenskab. Hvis en beskæftigelse i Guds arbejde er i uoverensstemmelse med en anden forpligtelse i det samme arbejde, er der strid og uoverensstemmelser. Hvis vi gør dette for at få agtelse og for ophøje selvet, er det forfængelighed og det dræber det åndelige, Kristi kærlighed og sammenholdet. Lad ikke modstridens ånd være mellem kristne. Kristus har givet os et eksempel på kærlighed og ydmyghed og har opfordret sine efterfølgere til at elske hinanden, som han har elsket os. Vi må med ydmygt sind sætte andre højere end os selv. Vi må være strenge, når det gælder vore egne karaktermangler, være hurtige til at opdage vore egne fejl og fejltagelser og tænke mindre på andres fejl end på vore egne. Vi må være særlig interesserede i andre mennesker ikke for at misunde dem, ikke for at finde fejl hos dem, ikke for at gøre bemærkninger om dem og sætte dem i et dårligt lys, men for i alle ting at øve ret mod vore brødre og alle dem, vi kommer i berøring med. Vi synder mod Gud, når vi kun plejer vore egne interesser for eventuelt at opnå en lille fordel eller stræbe efter at udmærke os eller konkurrere med andre. Kristi ånd vil få hans efterfølgere til ikke blot at interessere sig for deres egen lykke og fordel men i lige så høj grad for deres brødres. Dette er at elske sin næste som sig selv og en modstridende ånd skaber uoverensstemmelser og fremmedgørelse og et behov for kærlighed og harmoni.