Hvem lærer Forbilledets sagtmodighed og ydmyghed? Hvem bestræber sig alvorligt på at beherske selvet? Hvem løfter sit kors og følger Jesus? Hvem brydes med selv indbildning? Hvem sætter sig selv alvorligt ned og med al sin energi overvinder satanisk misundelse, jalousi, onde tanker og vellyst; renser sjælstemplet fra al besmittelse, og åbner døren for Jesus til at komme ind? Måtte disse ord give det indtryk på mennesker at alle der måtte træffe dem, vil opelske ydmyg nåde, blive selvfornægtende, og kunne værtsætte højere end sig selv, have Kristi sindelag og Ånd i sig for at bære andres byrder! Oh om vi måtte skrive dybt i vore hjerter, idet vi betragter den store nedladenhed og ydmygelse som Guds søn viste, så vi måtte få del i guddommelig natur, og undfly det fordærv som er i verdens lyster. Al arrogance, og selvophøjelse, måtte lægges bort fra os, og vi lærer af Kristi sagtmodighed og ydmyghed, og vi skal ikke kunne finde noget sted i Guds rige. Livet måtte skjules Mes Kristus i Gud. Et anker fra enhver sjæl må kastes på Klippen, der er sønderbrudt for os, den Klippe som holder en ruineret verden oppe. Lad os have alle disse ting i tanke.