I modsætning til herlighedens rigdomme, et væld af rigdomme udgydt fra menneskers tunger, stemte millioner af rige stemmer i Guds univers i tilbedelseshymner. Men han ydmygede sig selv, og påtog sig menneskelighed. Som medlem af menneskeslægten, var han jordisk; men som en Gud, var han livets kildeudspring for verden. I sin guddommelige person, kunne han altid have modstået dødens fremrykken, og nægtede at komme under dens herredømme; men han lagde frivilligt sit liv ned, og udstod straffen, som rullede som et bjerg over hans guddommelige sjæl. Han opgav sit liv som et offer, så menneskene ikke skulle dø evigt. Han døde, ikke fordi han var tvunget til at dø, men af sin egen frie vilje. Dette var ydmyghed. Hele himlens rigdomme blev udgydt som en gave, for at frelse faldne mennesker. I sin menneskenatur bragte han al livgivende styrke, så mennesker har brug for at tage imod.