Mine lunger og struber gjorde meget undt hos mig, alligevel troede jeg at Gud ville hjælpe mig ved denne vigtige anledning. Min skriftlæsning var “For ham der vinder sejr,” osv. Åb. 3,21. Herren gav mig frihed til at tale til en stor forsamling om emnet kristen afholdenhed. Jeg arbejdede på at vise at afholdenheden måtte udleves i vore hjem; så vore børn må oplæres til at beherske levevanen fra vuggen, for at de skal være principfaste, korrekt i deres moral, og ikke kun modstå alle udsvævelsernes fristelser for sig selv, men udøve en kraftfuld indflydelse over andre, for det rigtige. I deres uvidenhed eller ligegyldighed giver forældrene deres børn de første lektioner i afholdenhed. De dækker bordet med fede retter, farlige krydderier og krydrede småtterier, og barnet får smag for de ting, der er skadelige for det, og som irriterer mavens følsomme slimhinder, ophidser blodet og styrker de kødet. Appetitten beder om noget stærkere, og tobak bruges for at stilne dette krav. Denne føjelighed forøger kun den naturlige længsel efter stimulanser, brændevinsdrikningen griber om sig, og drukkenskab følger efter. Dette er store hovedvej mod umådeholdenhed.