Da jeg talte glemte jeg min træthed og smertelige strube og lunger, og jeg indså at jeg talte til et folk der ikke betragtede mine ord som tom tale. Prædikenen varede i over en time, med den allerbedste opmærksomhed helt igennem. Der var mange mere opmærksomme lyttere end vi havde ved lignende anledning samme sted sidste år, på grund af det store antal behagelige stole, som husede en tredjedel mere end sidste år. Da afslutningssangen blev afsunget, anmodede embedsmændene til afholdenhedsreformklubben i Haverhill mig, lige som sidste år at tale for deres forsamling næste aften. Med en aftale om at tale i Danvers var jeg nød til at afvise indbydelsen. Så ønskede de at jeg skulle tale en uge efter næste mandag, men da vi forventede at deltage i øststaternes lejrmøder, kunne vi ikke gå med til denne anmodning.