Vi vendt tilbage til Groveland om tirsdagen for at finde lejerens opbrud, telte pakkes sammen, vore brødre tog afsked, og parat til at gå ombord på togene og tage tilbage til deres hjem. Dette var en af de bedste lejrmøder jeg har deltaget i. Før jeg forlod pladsen søgte ældre Canright, Haskell, min mand, søster Ings, og jeg selv, et afsidesliggende sted i en lund, og gik sammen i bøn for at sundhedens velsignelse og Guds nåde hvilede så mægtigt over min mand. Vi følte alle et dybt behov for min mands hjælp, når så mange indtrængende kald kom alle retninger fra om at holde prædikener. Denne bedestund var meget dyrebar; og den liflige fred og glæde som vi fik var vor forvisning om at Gud hørte vore bønner.