Om onsdagen fik vi en særlig bedestund at Guds velsignelse måtte hvile over ham, og genoprette ham til sundhed. Vi bad også om visdom så vi måtte kende vor pligt angående vor deltagelse af lejrmøder. Herren har styrket vor tro mange gange at gå ud og arbejde for ham under modløshed og svagheder, og sådanne gange havde han bevaret os og holdt oppe på forunderlig vis. Men vore venner gik i forbøn at vi måtte få hvile, og at det virkede uholdbart og ufornuftigt af os at begive os ud på en sådan rejse, og udsættes for træthed og udskyde lejrlivet. Vi, prøvede selv at tænke at Guds sag ville gå frem på samme måde som om vi var sat til side, og havde ikke del i at handle med det. Gud ville oprejse andre til at gøre hans arbejde.